MA skårbrædder lægger skåret optimalt sammen
Den justérbare stråskiller "skærer" skåret præcist og skaber det korrekte flow ind i skårpladen, hvorefter den særlige udformning af pladen skånsomt drejer afgrøden sammen i et konstant flow, hvor "klumper" og "stop" af afgrøde minimeres. De mejetærskervenlige ledepinde justeres, hvorved skåret samles ideelt. For at reducere vægt, øge styrken og for at få en glat overflade, er skårbrædderne fremstillet i rustfri stål. Vægten er reduceret med næsten 20% i forhold til andre skårplader, hvilket skåner klipperens transmission og knivbjælke. Skårbrædderne kan tilpasses de fleste typer skårlæggere.